Find den rigtige personlige træner for dig: Fem-trins-guide

Det er blevet mere populært end nogenside før at hyre en personlig træner. En personlig træner er en fantastisk hjælp til at nå sine fysiske målsætninger, men det er ikke altid et gennemskueligt marked. I denne artikel får du min fem trins tjekliste til at vurdere, hvilken træner som bedst passer til dig. 

Du vil gerne hyre en personlig træner for at hjælpe dig til at få bedre styr på træningen. Før du starter op med en personlig træner, er der nogle punkter, som du skal have styr på.

Nedenfor vil jeg give mit bud på de fem punkter, jeg oftest oplever at folk overser, når de booker en personlig træner.

Jo bedre et forarbejde du gør, des større er chancerne for et succesfuldt forløb.

1. Hvad ønsker du af et træningsforløb med en personlig træner?

Det er vigtigt, du er helt skarp på, hvad det er du ønsker med et træningsforløb.

Vil du gerne tabe dig? Blive stærkere? Komme af med smerter eller noget helt tredje?

Dine målsætninger kommer til at være det, der bestemmer, hvordan forløbet ser ud. I den forbindelse er det vigtigt at prøve at konkretisere din mål så meget som muligt.

Dit mål er individuelt og noget, som motiverer dig. Det er vigtigt, at du kan kommunikere det klart, så der undgås misforståelser. Når du har gjort dig overvejelser om dine målsætninger, er det så op til den personlige træner, at tilrettelægge den mest hensigtsmæssige strategi for dig.

Hvad kan DU byde ind med i jeres samarbejde?

Ethvert træningsforløb handler om samarbejde. Uden dette kommer man ikke langt. Selvfølgelig bør den personlige træner besidde den nødvendige viden til at kunne hjælpe dig i mål, men det afhænger i den grad også af, hvad du byder ind med til jeres samarbejde.

book en personlig traener i Koebenhavn

Hvad er dine styrker, som du mener kan skabe et godt grundlag for succes? Måske er du meget struktureret og god til at planlægge din tid? Det kunne også være, at du er god til at give udtryk for, hvad du tænker og føler om den træning i laver. Se jeres samarbejde som et makkerskab, hvor I begge skal gøre brug af hinandens styrker.

  • Vil du kunne prioritere din træning og sundhed det, der skal til for at nå dine målsætninger?
  • Kan du forpligte dig til at møde op velforberedt og give en god indsats til træningerne?

Det er en rigtig god ide at gøre sig overvejelser om, hvilke ressourcer du kan byde ind med. Din træner står for alt det tekniske i forhold til planlægning og vejledning af forløbet, men resten er op til dig.

  • Hvilket format, vil du gerne have undervisningen skal foregå i?

Der er selvfølgelig vigtigt at din træner holder til et sted nær dig. Har du fundet personlig træner i København, er der gode chancer for at finde en kvalificeret træner, som er placeret tæt på dig. Er din træner ikke placeret i nærheden af dig er det måske et online forløb, som passer bedre? Sådanne spørgsmål er vigtigt at have på plads.

Stemmer jeres forventninger til forløbet overens?

Dette punkt ligger i forlængelse af det første. Det er meget almindeligt, at man undervurderer den indsats der skal til for at nå et mål. Man kan have en tilbøjelighed til at tro, at processen er relativt let og ligetil. Virkeligheden er desværre ofte den, at der vil være set-backs og udfordringer undervejs. Før man oplever disse og mister motivationen, bør du og din træner have afklaret, hvordan I vil håndtere disse.

Ved at sikre jer, at I begge er indforstået med, hvad der kræves for at nå i mål, er i rigtig godt stillet. På den måde undgår man, at der kommer uventede overraskelser, netop fordi I i så fald har fået talt om dem. Det ruster jer bedre til at klare processen. Spørg ind til den personlige træner, hvad det er han forventer af dig. Samtidig er det også en nødvendighed, at du klarlægger overfor vedkommende, hvad du forventer af en personlig træner.

2. Hvilke kvalifikationer og erfaring har din personlige træner?

‘Personlig Træner’ er desværre ikke en beskyttet titel.

Det vil sige, at alle der i bund og grund har lyst, kan kalde sig for personlig træner. Det er med til at gøre industrien ekstremt svær at navigere i som forbruger. Hvordan ved man, at man får ‘den ægte vare’ og at vedkommende, man henvender sig til, ikke er ude på at snyde en?

Sørg altid for, at spørge ind til de kvalifikationer, din træner har.

Læs mere omkring mine kvalifikationer som træner

Vedkommende bør som et minimum have certifikat for, at være uddannet personlig træner hos en anerkendt institution. Kan vedkommende ikke dokumentere dette, er der god grund til at forholde sig skeptisk.

  • Hvilke erfaringer har den personlige træner?
  • Har han hjulpet andre klienter, der var i samme situation som dig?
  • Fik de resultaterne, som de efterspurgte?

Tag et kig på de resultater vedkommende har opnået. Dette kan være et godt og hurtigt startsted til at vurdere, om personen kan omsætte ord til praksis.

Læs mere omkring de resultater mine klienter har opnået

Før/efter billeder, videoer mm. fortæller selvfølgelig ikke alt, men det er stadig en af god metode til at vurdere det arbejde, som den personlige træner står inde for.

3. Er der god kemi mellem jer?

Da et træningsforløb handler om godt samarbejde, er det selvfølgelig vigtigt der er god kemi imellem jer

I skal gerne være på bølgelængde både hvad angår det træningsmæssige men også på et mere socialt eller menneskeligt niveau. Er vedkommende en troværdig og behagelig person at være i selskab med. Du er nødt til at stole på, at vedkommende har dig i sin bedste interesse, og at I er et godt match.

pris for at finde en personlig traener

Man behøver ikke være ‘ven’ med sin personlige træner, men chancerne for at du får et super godt forløb, er større, hvis du har det godt i selskab med vedkommende. Når du har haft mulighed for at mødes med din personlige træner, skulle det gerne være sådan, at du føler dig tryg ved at have vedkommende til at vejlede dig.

4. Er din personlige træner specialist indenfor det, du gerne vil have hjælp til?

Din personlige træner bør være skarp på det, du ønsker hjælp til.

Hvis du ønsker et forløb, hvor omdrejningspunktet er vægttab, så bør du også finde en, der er dygtig til at hjælpe sine kunder med vægttabsforløb. Er du interesseret i at lære at stå på hænder eller calisthenics? Så er det på samme vis klart at foretrække at arbejde med en specialist, der ved ligepræcis, hvordan griber disse an.

Hvis vedkommende markedsfører sig med, at have kompetencer på en masse forskellige områder, så kan der være god grund til at forholde sig skeptisk.

En god personlig træner, kan klart fortælle lige præcis, hvad vedkommende er dygtig til. Samtidig er en god træner også ydmyg nok til at erkende, hvis noget er udenfor vedkommenes speciale.

Ingen er specialist på alle områder, og det gælder også for personlige trænere.

Sørg for du finder en specialist inden for ligepræcis det, der er din målsætning!

5. Stil spørgsmål til din træner

De fleste personlige trænere tilbyder en uforpligtende samtale før en eventuel opstart af forløb. Dette er din mulighed for at lære din kommende træner bedre at kende. Hvis vedkommende ikke tilbyder en uforpligtende samtale, ville jeg være skeptisk overfor, hvorvidt denne træner så rent faktisk har dig i sin bedste interesse.

Er du i tvivl om noget, før du starter op med en personlig træner? Hellere spørge én gang for meget end for lidt. Du bør altid kunne kommunikere åbent med din træner, hvis du har spørgsmål til vedkommende. Vær kritisk og sørg for at gøre et godt forarbejde, så skaber du de bedst mulige chancer for et godt og succesfuldt træningsforløb.

Pris: Hvad koster en personlig træner i København?

Prisen for en personlige trænere i København varierer meget.

En personlig træner tager typisk mellem 600-900 i timen afhængigt af flere faktorer.

Der er selvfølgelig en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Lad være med at vælge din træner efter pris alene. Pris er selvfølgelig relevant, men sørg for ikke at stirre dig blindt på prisen.

Vælger du den billigste personlige træner, vil du sandsynligvis få et produkt, der svarer til prisen.

Kvalitet koster!

Erfaring, resultater, færdigheder, løbende uddannelse mm. Alle disse, kommer i sidste ende til at have indflydelse på prisen.

At få en personlig træning er en stor økonomisk investering næsten ligegyldigt, hvem man går til. Derfor kan et godt på den lange bane betale sig at betale ekstra for den ‘dyre’ træner, hvis du i sidste ende opnår bedre resultater.

Istedet for at gøre et træningsforløb til et spørgsmål om pris, så spørg istedet dig selv:

Hvor meget ville jeg gerne betale for at nå mit mål? Hvilken værdi ville det give mig?

Den livskvalitet og viden omkring træning og din egen krop, som et træningsforløb indebærer, kan meget vel være den bedste investering, du har gjort.¨

Book et uforpligtende møde

Nu er du kommet så langt. Du har fundet den træner, du tror passer godt til dig. Nu kommer det næste: Det er tid til at mødes. De fleste trænere er åbne for at tage et indledende møde med deres klienter.

Det er her, I får mulighed for at finde ud af om I er et godt match for hinanden. Kan vedkommende hjælpe dig i den situation, du står i? Passer I godt sammen, og har I afstemt forvetninger til hinanden? Når du så har haft dette møde, så gå hjem og tænk videre over, om alt virkede som det skulle. Hvis det virkede til at være det perfekte match, så er det selvfølgelig bare om, at komme i gang!

Du må meget gerne ‘shoppe rundt’ og tage flere end ét møde med en træner!

Jeg vil anbefale dig at mødes med et par forskellige, så du har et fornuftigt grundlag at sammenligne trænere på. Du får mulighed for at se, hvordan de skiller sig ud fra hinanden, og hvem der måske virker som et bedre match.

Du skal derfor ikke binde dig til noget på første møde medmindre, du på forhånd føler dig sikker på, at vedkomende er det rette match.

Konklusion

Er du kommet igennem alle punkter og kan svare tydeligt på dem? Så er du klædt rigtig godt på til at starte op med din personlige træner. Det tager tid at finde den rette personlige træner, men det er besværet værd. Det handler trods alt om dig og dine ønsker!

Hvordan kan jeg hjælpe dig videre med din træning?