Træningsudstyr til styrketræning


Dette skal du vide, før du investerer i træningsudstyr til styrketræning!

Træningsudstyr til styrketræning kan bestemt være en rigtig god ide at investere i. Det kan gøre din træning mere effektiv samt spare dig for visse udfordringer, når du står nede i centeret. Der findes et hav af forskellige former for træningsudstyr derude, så der er rigeligt at vælge imellem. Dog er ikke alt udstyr lige godt, når det kommer til styrketræning.

Træningsudstyr til styrketræning kan være en god ide, men du må ikke blive afhængig af dem! 

Hvad mener jeg egentlig med det? Jo, man kan nemlig godt ved langvarig brug af et bestemt træningsudstyr føle, at man ikke kan træne uden. Eksempelvis, kan nogen føle, at hvis de har glemt deres vægtløftningssko, så må de aflyse dagens træning af squat. Dette er selvfølgelig uhensigtsmæssigt og illustrerer, hvorfor det er vigtigt at vide, hvor grænsen går for brug af træningsudstyr.

Når du vælger træningsudstyr til styrketræning, så vælg få men værdifulde investeringer. De holder som regel bedst på den lange bane, og vil samtidig også give dig det bedste udbytte uden for store omkostninger.

Gymnastikringe til kropsvægtstræning

Gymnastikringe er et træningsudstyr til styrketræning og bruges særligt til kropsvægtstræning

For de af jer, som er interesseret i styrketræning med egen kropsvægt, så er dette redskab et absolut must. Gymnastikringe har eksisteret som træningsredskab i mange år og med god grund. De er nemlig ekstremt alsidigt og vil kunne udfordre selv den skarpeste træningsentusiast. De vejer og fylder meget lidt og er derfor oplagt at have med på rejse eller andre steder, som man måtte træne. Dertil kommer, at der ikke er grænser for de øvelser, man kan udføre i dem. Det kunne eksempelvis være dips, pull ups eller sågar at stå på hænder i ringene. Uanset niveau, vil du blive udfordret!

Hvis der var ét træningsudstyr til styrketræning, der fortjener at tage førstepladsen, så ville det være gymnastikringe. Der er i min optik ikke et træningsredskab, der opfylder så mange kriterier ligeså godt som ringe. Derfor er de helt sikkert en god investering. Når det så er sagt, så er det nødvendigt med en god introduktion til, hvordan man sikkert benytter sig af dem. Dette kan du få ved mig som din personlige træner.

Bør du købe gymnastikringe? Hvis du elsker kropsvægtstræning, så er gymnastikringe det bedste træningsudstyr til styrketræning, du kan investere i! Selvom et sæt ringe er relativt dyre, så er det et redskab der kan holde i mange år frem.

Du kan købe dit eget sæt på GetBig.dk

Løftestraps til styrketræning

løftestraps er træningsudstyr til styrketræning

Hvis du har styrketrænet i længere tid, så vil du måske have erfaret, at i visse øvelser er det grebsstyrken, der giver op. Det kunne eksempelvis være i et dødløft. I denne øvelse vil grebsstyrken slippe op før resten af kroppen gør, og dette er uhensigtsmæssigt, da fokus ikke bør ligge på grebsstyrken i et dødløft.

Derfor kan du med fordel investere i et par løftestraps. Med sådan et par, vil du kunne holde bedre fast om stangen og undgå at grebsstyrken hæmmer dig på øvelser, når du ikke er interesseret i det. Løftestraps er et billigt træningsudstyr til styrketræning og kan købes for 100-200 kroner på de fleste webshops.

Jeg anbefaler ikke at man bruger løftestraps medmindre man har styrketrænet systematisk i minimum et par år. Årsagen til dette er, at du vil få udviklet en god grebsstyrke som bi-produkt, og det er rigtig hensigtsmæssigt særligt som begynder. Når du er mere erfaren og skal op og løfte tungere vægte, så er det en god investering for få penge.

Bør du købe løftestraps? Som nybegynder er bedst ikke at bruge straps, da din grebsstyrke vil blive bedre uden. Er du erfaren indenfor styrketræning, kan det være en god investering til, når du lejlighedsvist skal løfte tungt. Dertil kommer, at de ikke koster meget, og er nemme at have med i tasken.

Du kan købe dit eget sæt på Bodyman

Vægtløftningssko til vægtløftning

vægtløftningssko er et godt træningsudstyr til styrketræning og gør dit squat stærkere

Det er vigtigt med godt fodtøj, når du skal træne. I langt de fleste tilfælde anbefaler jeg, at man har et par helt almindelige træningssko på. Det behøver absolut ikke være af et bestemt mærke. Når det så er sagt, så har du måske lagt mærke til, at nogen i centeret har nogle lidt anderledes træningssko på, når de squatter.

Vægtløftersko, kan være en god til at investere i, hvis du enten er interesseret i vægtløftning, styrkeløft eller blot vil optimere på dit squat. Fordelen ved at bruge vægtløftersko er, at sålen er meget hård og giver dig dermed rigtig god stabilitet. Det er vigtigt, når du skal squatte tungt, at du står stabilt og har et fast underlag. Desuden, så er hælen eleveret, hvilket vil gøre det nemmere for dig at komme dybt ned i squat positionen og sidde komfortabelt.

Er du ny indenfor styrketræning er det absolut ikke nødvendigt med vægtløftersko, men hvis du er erfaren indenfor styrketræning og vil optimere dine løft, så er vægtløftersko bestemt en investering værd.

Bør du investere i løftesko? Nej ikke som udgangspunkt. Hvis du har et mål om at blive god til enten styrkeløft eller vægtløfning, kan de være gode at have. De kan optimere på visse øvelser herunder squat, men det er ikke et must. De koster også en del penge, så medmindre, du er skarp på de vigtigste aspekter i din træning, er de ikke nødvendige.

Du kan købe dit eget par på Bodyman

Knæbind til styrketræning

Knæbind er et godt træningsudstyr til styrketræning særligt vægtløftning

Ofte benyttes knæbind som led i øvelser der retter sig mod squat. Det vil sige øvelser, man typisk finder indenfor henholdsvist vægtløftning og styrkeløft. Med knæbind vil du være i stand til at løfte lidt flere kilo end normalt grundet det elastiske materiale, hvilket vil give dig ekstra spænd, som kan bruges i den koncentriske fase.

Nogen bruger også knæbind af mere personlige årsager herunder at afhjælpe smerter eller gener i knæ. Knæbindet kan i den forbindelse give en følelse af ekstra stabilitet og varme omkring knæet. Det kan være med til at mindske smerter omkring knæene i squat. Jeg bruger personligt ikke knæbind og kommer sandsynligvis ikke til at bruge dem.

I min optik er knæbind noget af det udstyr, som man kan stille spørgsmåltegn ved, hvor vigtigt det er at have. Der er kun en lille fordel at hente i forhold til performance i dit squat, så hvorfor ikke bare fokusere på det der egentlig virker – blive stærkere i øvelsen.

Bør du investere i knæbind? Nej. Jeg mener ikke, der er særlig stor grund til at investere i disse. Der kan være særlige tilfælde, som kan berette deres brug, såsom for at få ekstra støtte omkring knæet ved smerter. Men generelt set, vil jeg ikke mene, der er god grund til at investere i disse.

Du kan købe dit eget sæt på Bodystore

Håndledsbind til styrketræning

træningsbind er et træningsudstyr til styrketræning og giver god støtte til håndledet

 

Håndledsbind falder lidt i samme kategori som knæbind – de giver lidt ekstra stabilitet omkring ledet, så du bedre kan overføre kraft i en given øvelse. Det kunne eksempelvis være under et ‘overhead press/ military press’, hvor håndledsbind kan gøre en fordel.

Disse er relativt billige at anskaffe sig, men jeg vil ikke som udgangspunkt anbefale, at du anskaffer dig et par. Jeg oplever desværre ofte at de bliver brugt mest pga. smerter i håndledet ved visse øvelser. Derved bliver de hurtigt til “et plaster”, som kan maskere et problem. Hvis du har udfordringer med håndledene i en øvelse, så fokuser på at forbedre dette, fremfor at maskere problemet med håndledsbind.

Ret skal være ret, der er ligesom med alt andet udstyr visse situationer, hvor det kan være en fordel at benytte sig af håndledsbind til styrketræning. Det kunne eksempelvis være, hvis man er styrkeløfter og skal yde sit maksimale i eksempelvis et bænkpres. Her vil håndledsbindene selvfølgelig være hensigtsmæssigt grundet den større stabilitet.

Ved udstyr såsom håndledsbind er det vigtigt at huske: den stabilitet du kan hente ved at bruge dem, vil du ikke selv behøve at skabe. Derfor skal man som udgangspunkt prøve ikke at bruge håndledsbind som træningsudstyr til styrketræning medmindre, der er et specifikt formål såsom til konkurrencer i sport.

Bør du investere i håndledsbind? Nej, jeg mener ikke der er god særlig stor grund til at investere i disse. Ligesom ved knæbind, så kan der være tilfælde (eksempelvis ved smerter), hvor man måske kan berettige deres brug. Det er dog i meget få tilfælde pengene værd i min optik.

Du kan købe dit eget sæt på Bodyman

Foamroller til smidighedstræning

foamroller er et godt træningsudstyr til styrketræning og udstrækning

Dette udstyr har vundet stor indpas i fitness miljøet på relativt kort tid. Man kan nu gå ind i stort set alle centre landet over og finde en foamroller. De ligner aflange rør lavet af skumgummi og bruges oftest til forskellige formål.

Nogen påstår at foamrolling kan nedbryde arvæv eller myoser.

Andre påstår at det kan forbedre deres mobilitet.

Til sidst er der dem, som bruger dem før eller efter træning til enten opvarmning eller nedkøling.

De fleste af de fordele, der findes ved foamrolling er akutte og ikke noget, som har en vedvarende effekt. Hvis man benytter sig af foamrolling, så er det vigtigt, at huske på, at foamrolling ikke har stor effekt alene. Man er nødt til den nye bevægelighed / reducerede smerteoplevelse gennem aktiv bevægelse for at få en mere permanent effekt.

Der er dog visse typer af øvelser, som en foamroller kan være rigtig fin til. Det kunne eksempelvis være til mobilisering af rygsøjlen eller skuldrene. Der kan man lave et væld af forskellige mobilitetsøvelser. En foamroller kan derfor være en udmærket investering. Dog skal man lige være opmærksom på, at eftersom populariteten af foam rolleren er skudt i vejret – så er prisen også skruet op.

Bør du investere i en foamroaller? De fleste centre har allerede foam rollere. Hvis du træner hjemme på stuegulvet, kan det være et udmærket udstyr som supplement til din udstrækning eller mobilitetstræning.

Du kan købe din egen foamroller på Fitpro.dk

Magnesium til styrketræning

magnesium bruges særligt med i Crossfit som træningsudstyr til styrketræning

Har du problemer med at fastholde grebet under styrkeøvelser? Måske oplever du at hænderne sveder, mens du træner og derfor mister grebet. Det betyder, at du ikke får samme udbytte af træningen, fordi grebet kommer til at bremse dig.

Her kan du med fordel vælge at anskaffe dig magnesium, som vil gøre det nemmere at udnytte dit greb optimalt. De fleste sportscentre (herunder Crossfit centre, vægtløftningscentre, gymnastikhaller mm.) har magnesium. De mere kommercielle centre har dog oftest et forbud mod brug af magnesium, da det kan svine udstyr til.

Magnesium er et relativt billigt træningsudstyr til styrketræning, og det kan fås i forskellige former. Typisk sælges det som en klump eller i flydende form. Hvis dit center ikke har forbud mod, at man bruger det, så kan jeg varmt anbefale at anskaffe det. Det vil gøre det nemmere at holde grebet, og du vil derved kunne få et større udbytte af dine styrkeøvelser.

Bør du investere i magnesium? Hvis dit center ikke har kalk, men tillader at man bruger det, vil jeg anbefale at gøre det. Det koster ikke meget, er nemt at have i tasken, og kan gøre dine træninger mere produktive. Når du har et bedre greb, får du mere ud af overkropsøvelser.

Du kan købe magnesium på Fitnessgruppen

Yogamåtte til pilates, yoga eller udstrækning

yogamåtte er et godt træningsudstyr til styrketræning særligt yogamåtter til yoga og yogamåtte til udstrækning og yogamåtte til pilates

Bruger du meget tid nede på gulvet enten til udstrækning, yoga pilates o.lign. så kan du med fordel investere i en yogamåtte. De fylder ikke meget, koster ikke så meget og er gode at have, hvis du træner meget på gulvet.

De fleste, som træner hjemme vælger at anskaffe sig en yogamåtte af forskellige årsager. Nogle af grundene til, hvorfor en yogamåtte er god at have er, at det giver dig et solidt og skridsikkert underlag. Dette gør, du kan fokusere bedre på dine øvelser uden at glide frem og tilbage på gulvet.

Derudover så kan det give dig et lidt blødere underlag en hårdt trægulv, hvilket godt kan være en udfordring ved visse stillinger, man ofte laver i yoga og pilates. Yogamåtter kan godt være relativt dyre, så sørg for at finde en billig leverandør. Materialet spiller ikke en afgørende rolle for måttens kvalitet.

En yogamåtte er derfor særligt velegnet til de af jer, der måtte følge et træningsprogram med udstrækning, yoga pilate o.lign. hjemme på stuegulvet. Med en yogamåtte som træningsudstyr til styrketræning får du derfor mulighed for at få større komfort med dine gulvøvelser.

Bør du investere i en yogamåtte? De fleste centre har yogamåtter, så det vil ofte ikke være nødvendigt selv at købe dem. Træner du hjemme på stuegulvet, kan det være et rigtig rart udstyr at have. Det giver dig et lidt blødere underlag at udføre dine øvelser på og giver dig et skridsikkert underlag.

Du kan købe din egen måtte på Yogaudstyr.dk

Handsker til styrketræning

træningshandsker er et træningsudstyr til styrketræning der bruges meget i vægtløftning for at undgå svedige hænder under træning

Handsker til bruges som træningsudstyr til styrketræning og er indrettet meget på samme nmåde, som de handsker mange bruger til cykeltræning. De har primært til formål at forhindre sved i svække dit greb. Nogen vælger også at bruge dem, da huden i hænderne ikke bliver ligeså slidt. I starten kan dette godt gøre ondt, hvis man er ny indenfor styrketræning.

Som udgangspunkt vil jeg ikke anbefale, at man anskaffer sig handsker. De kommer oftest til at være i vejen, når du skal udføre øvelser, hvor du skal holde fast om noget (eksempelvis en vægtstang eller pull-up bar). Desuden, så vil brugen af handsker gøre, at du ikke i helt samme omfang får tilvænnet huden at styrketræne.

Bør du investere i handsker? Jeg synes ikke, der er god grund til at investere i træningshandsker. Hverken for begyndere eller øvede. Pengene er bedre givet ud andre steder.

Du kan købe dine egne handsker på Bodylab

Bælte til styrketræning

vægtløftningsbælte er et træningsudstyr til styrketræning som bruges meget i styrkeløft

Du har måske set andre nede i træningscenteret bruge bælter, som er noget kraftigere end almindelige. Disse bælter er specifikt lavet til styrketræning og bruges hyppigt af folk der dyrker enten: styrketræning, vægtløftning, Crossfit, styrkeløft mm.

Man ser oftest at bælter bruges i sportsgrene, hvor der er store krav til styrke og stabilitet omkring rygsøjlen. Når man bruger et bælte som træningsudstyr til styrketræning, er det meget vigtigt, at der sidder meget stramt. Det er ikke ligesom at tage et almindeligt bælte på. Med et vægtløftningsbælte, skal det gerne være stramt nok til at det spænder til omkring maven.

Når man påbegynder en øvelse, så kan det være en rigtig stor fordel at benytte sig af den såkaldte ‘valsalva-manøvre’. Dette indebærer at man efter at have taget en indånding holder vejret og spænder kraftigt op i mavemusklerne. Dette skaber et såkaldt intra-abdominalt tryk, som er med til at skabe stor stabilitet omkring ryggen. Når du gør dette i sammenspil med bæltet omkring maven, ville du kunne skabe et endnu større tryk og dermed øge stabiliteten betydeligt.

Et bælte kan således være med til at øge stabiliteten omkring ryggen og kan derfor i visse øvelser være med til at hjælpe dig til at få mere ud af dine øvelser.

Bør du investere i et bælte? Et bælte kan være fint at have, hvis man styrketræner meget. Er du meget erfaren indenfor styrketræning og træner relativt tæt på dit maks, så kan det være et godt udstyr at kunne benytte sig af. Jeg anbefaler, at man kun benytter sig af et bælte, hvis man skal udføre et maksløft og gerne vil have den ekstra stabilitet. Som tidligere nævnt er dette et ‘nice to have’, men ikke et ‘need to have’.

Du kan købe dit eget bælte på apuls.dk

Sjippetov

Sjippetov som træningsudstyr til styrketræning

Et sjippetov finder du i stort set alle træningscentre ligefra Fitness World, FitnessDK til Crossfit centre. Sjippetov bliver typisk anvendt til konditionstræning, men er også et glimrende redskab til træning af koordination samt plyometrisk træning.

Der er et væld af øvelser, man kan give sig i kast med for at udfordre sig selv, men det behøver ikke være kompliceret at bruge et sjippetov. De er desuden nemme at have med i sin sportstaske og koster ikke meget.

Et sjippetov er et rigtig fint redskab, der eksempelvis kan benyttes som et led i ens opvarmning. Det får pulsen op og skærper koncentrationen, hvilket er perfekt inden, du skal i gang med din træning

Bør du investere i et sjippetov? I kraft af, at dette udstyr findes i stort set alle træningscentre, kan det godt udelades. Et sjippetov er ikke kun sjovt, men giver også god koordination og konditionstræning og kan snildt blive inkorporeret i et træningsprogram. Det er derfor klart anbefalelsesværdigt at bruge mere tid på at mestre sjippetovet.

Du kan købe dit eget sjippetov på Fitnessbutikken

Opsummering

Der findes et væld af træningsudstyr til styrketræning derude. Alt ligefra gymnastikringe, handsker, magnesium, løftesko mm. Træningsudstyr har bestemt deres berettigelse, men de skal bruges med måde. Det er vigtigt, at du ikke bliver afhængig af træningsudstyr for at kunne gennemføre dine træninger. Nøglen er at vide, hvornår udstyr skal bruges og hvornår det skal lægges væk. Der findes masser af godt træningsudstyr til styrketræning, som ikke koster mange penge. Det bedste udstyr er oftest det, som har været brugt i træningsverdenen længe, og derfor sandsynligvis ikke er endnu en ny fitness gadget.

 

Book et møde så vi kan finde en løsning til dig!

KONTAKT