Motivation til træning


Vedvarende motivation til træning er afgørende for, at man bliver ved med at synes, træning er sjovt. Dertil kommer at for at kunne skabe en positiv forandring i den måde man lever på, skal der være en grundlæggende lyst til at fortage vaneændringer. Derfor er det afgørende at blive bevist om et par ting herunder:

Hvad er motivation for en størrelse, og hvor kommer den fra? Hvordan bliver man motiveret til at træne, når det måske ligner et uoverskueligt projekt.

Når du sætter dig ind i bilen for at køre mod en given destination, så er du nødt til at have benzin på bilen. Uden den nødvendige brændstof, så kommer du ikke til at nå din destination. På samme måde kan man anskue motivation i forbindelse med træning og livsstilsændringer. Motivation er det, der driver dig til at nå henimod dine målsætninger.

I denne artikel får du de bedste råd til at skabe motivation til træning for dig selv og bruge den til at nå dine mål med træningen.

Hvordan bliver man motiveret til at træne?


motivation til at nå sit mål
For at kunne nå hen, hvor du gerne vil, er det nødvendigt at have noget, der driver dig. Noget som du finder motiverende. Hvis du eksempelvis ønsker at tabe dig 10 kilo, så vil der typisk ligge noget bagved, som er det, du virkelig er ude efter. Hvad er det 10 kilo mindre på kroppen, giver dig? Måske det er en følelse af selvværd eller selvtillid?

Følelsen af, at andre finder dig flot og veltrænet at se på, kan være det, der gør, du kan få motivation til et vægttab. Så når det kommer til at få motivation til træning, så er det vigtigt at identificere, hvad det er, som træning giver dig af værdi. For nogen er det måske overskud og glæde, for andre er det at kunne blive bedre til en konkurrence eller at blive en bedre familiefar.

Når man taler om motivation inddeles denne typisk i to kategorier:

Den ydre motivation

Oftest når man taler om motivation, er den den ydre motivation, som der oftest bliver beskrevet. Det kunne eksempelvis være at træne med henblik på at opnå et resultatet til en konkurrence. Det kunne også være at man har en målsætning om at træne for at kunne få sponsorater fra virksomheder. Disse er eksempler på, hvad der kaldes for en ydre motivation, altså en motivation til træning, der kommer udefra.

Det kan give stor motivation at vide, at ens træning leder hen mod noget specifikt, som man ønsker. Oftest kommer man dog til kort, hvis man ikke også har en indre motivation til stede, som det gennemgåes nedenunder:

Den indre motivation

Modsat den ydre motivation kommer denne ikke udefra, men som navnet antyder, indefra. Det vil sige, at her er fokus ikke nødvendigvis på at træne med henblik på at modtage noget men istedet fordi, man har en indre glæde/passion/lyst mm. Man træner altså for træningens skyld og ikke på grund af det afkast som der eventuelt måtte komme ud af det.

Det er en stor fordel at have en indre motivation tilstede fordi, den indre motivation ikke er så let påvirkelig af ydre faktorer eller omstændigheder. Det kan øge dine chancer for at få succes. Du har måske hørt folk sige at de træner fordi “de ikke kan lade være” eller “det handler ikke om destinationen, men processen”. Dette er eksempler på mennesker, der ikke træner med andet for øje end fordi, træningen giver dem livskvalitet.

Den ydre og indre motivation for at træne

På Training 4 all er der en god oversigt over, hvordan man i starten måske er afhængig af en ydre motivation. Derfra handler det om at finde ind til kernen af, hvorfor man gerne vil opnå noget (den indre motivation) for at kunne ændre sine vaner (nå sit mål).

Har du mistet motivation til træning?


man har mistet motivation til træning

Motivation varer ikke evigt. Nøglen er at kunne få motivationen tilbage, når den er dalende!

Du har været i gang med træningen i et par uger nu og passet den flittigt. Du laver alle øvelser til punkt og prikke, som din træner har foreskrevet. Men resultaterne kommer måske ikke så hurtigt, som du gerne ville have.

Dette kan være en stor årsag til mangel på motivation til træning, og er noget som stort set alle oplever i perioder. Måske det er fordi, det kræver meget mere end, hvad du kan klare? Måske det er fordi, du ikke er skabt til at lykkedes?

I alle livsstilsændringer vil der være perioder (nogen længere end andre), hvor du synes, det hele er gået i stå. Betyder det, at du har nået det maksimale for, hvad du kan blive til? Nej selvfølgelig ikke. Din krop bliver heldigvis bedre til det, du stimulerer den med, så derfor vil du også opleve, at du før eller senere rammer et midlertidigt loft.

Tegn på at du har mistet motivation til at træne


  • Du er i dårligt humør

  • Din selvopfattelse bliver dårligere

  • Du kan ikke finde argumenter for at fortsætte din livsstilsændring

Er det noget, du kan nikke genkendende til? I så fald kunne det godt lyde som om, at motivationen er dalende. Heldigvis er det relativt simpelt at genfinde motivationen. Ingen er motiveret hele tiden og det handler derfor om at vide, hvordan du genfinder den, når den forsvinder.

I den her sammenhæng er det vigtigt at sige, at uanset hvad du gør, så lad være med at blive slået ud. I det store billede, så vil der være gode og mindre gode perioder. Det der er afgørende er istedet at fastholde de nye vaner du har tilegnet dig. Så kan det godt være, at du i periodevis må tage 2 skridt tilbage og 1 frem.

I nedenstående afsnit, vil du få nogle gode konkrete tips til, hvordan du kan blive mere bevidst omkring, hvad der motiverer dig. Når du så oplever at motivationen forsvinder, kan du også bruge nedenstående tips til at genfinde den.

Genfind motivation til træning: 10 gode råd!


motivation til at dyrke sport

1. Find en indre motivation til at træning.

Årsagen til dette råd ligger øverst er, at denne fungerer som et fundament for, hvorfor man træner. Her er du nødt til at grave lidt dybt og reflektere over nogle af de tanker, du har omkring din træning. Dette knytter sig til ovenstående afsnit omkring den indre motivation.

Lav en liste hvor du skriver den værdi ned, som træning giver dig. Måske er det mere overskud i hverdagen? At kunne være en bedre familiefar/mor? Det kan være meget personlige årsager, men at finde frem til disse er vigtigt for at overbevise dig selv om, hvorfor din træning er vigtig for dig.

Nogen gange kan du overraske dig selv ved, at du oplever en personlig gevinst ved at træne, som du måske ikke havde regnet med. Når motivationen på et tidspunkt er dalende, har du gennem denne lille øvelse afklaret præcist, hvorfor du bør fortsætte din livsstilsændring også når det er svært. Det gør det mindre sandsynligt at du falder fra.

2. Lav en træningsform, du synes er sjov.

Laver man en træningsform, man synes er sjov, så er man mere tilbøjelig til at fortsætte.  Hvis man foretager sig noget, som man godt kan lide at bruge tid på, så er det meget mere sandsynligt at du øver dig regelmæssigt, og du får større glæde ud af det. På den lange bane er dette det måske aller vigtigste i forhold til, at du når dit mål. Har du motivation til styrketræning? Så start der! Har du motivation til styrketræning? Så start der!

HUSK! Nogen gange er der mindre “sjove” stunder. Det kan være at programmet, du skal lave ikke lige er det, du er bedst til eller at det er udfordrende. Det er også okay, men hvis du ser bort fra den følelse, du måske har i kroppen lige nu, hvor det er svært, så bør du svare JA til, at du synes den træning, du laver er sjov!

Et godt sted at starte, hvis man har mistet glæden ved træning, kan også være at skabe variation. Når du laver nye bevægelser eller øvelser, kan det give et tiltrængt afbræk fra den vante routine.

3. Hav et specifikt mål med træningen.

Et upræcist mål er problematisk. Det er det af flere grunder, men nogle af de væsentligste er: Det er svært at definere succes. Hvis ikke du har afklaret præcist, hvor meget du eksempelvis gerne vil tabe dig, så er det svært at vurdere, om du har nået dit mål eller ej.

Hvis dit mål er konkret, så er det nemmere at finde den rette strategi for at nå det. Dertil kommer at det kan være ekstremt motiverende, når du ved at du har nået lige præcis det mål, som du satte dig for. Det styrker troen på dig selv og hjælper dig videre mod næste skridt.

Læs eventuelt om SMART-modellen for at få inspiration til, hvordan du effektivt sætter dig selv de rette mål.

4. inddrag venner og familie i dit projekt.

Du er summen af de fem mennesker, som du tilbringer mest tid sammen med!

Hvem du omgås med, kan være det der enten baner vejen for dig eller holder dig tilbage. De fleste af os kender måske det, når du går med til en beslutning, som du oprindeligt ikke havde lyst til. Det kunne eksempelvis være at deltage i en social begivenhed, selvom du måske ikke rigtig havde lyst. På mange måder er vi afhængige af venner, familie mm.

Sørg for at inddrage venner, familie mm. og at de aktivt tager del i dit projekt. Det betyder ikke nødvendigvis, at de skal træne sammen med dig, men de er nødt til at bakke op i det, du foretager dig.

Sammen med dem kan du fejre de sejre, som I opnår sammen, men også og måske endda vigtigere, I kan bruge hinanden i stunder, hvor du har mistet motivationen og er tæt på at smide håndklædet i ringen.

Hvis du inddrager din omgangskreds, har du givet dig selv et stort forspring og en støtte, som højest sandsynligt vil vise sig senere at være meget vigtig!

5. Find inspiration til træning.

Er der andre, du kender, som har opnået det samme som det, du gerne vil? Det er måske en ven eller bekendt, der har været i samme situation som dig og nået sit mål. Det kan også være en kendt person, som du måske ser meget op til. Uanset hvem det er, så kan det være en stor hjælp at søge inspiration hos andre og det, som de har opnået.

Hvis det er nogen, som har haft samme udgangspunkt som dig, så viser det også dig selv at det har kunnet lade sig gøre for andre end dig selv. Derved synes det mål, du har ikke længere så urealistisk.

Et godt sted at hente inspiration er på sider såsom Youtube. Kropsvægtstræning, som er det jeg selv bruger meget tid på, er der masser inspiration at hente på Youtube og noget jeg benytter mig meget af. Man kan eksempelvis finde en playliste som denne og sætte den på inden, du skal ned at træne:

6. Find en træningsmakker.

Dette hænger meget sammen med ovenstående punkt om at gøre dit netværk til medspillere. Det kan være en kæmpe hjælp at have en ven eller sparringspartner, som du mødes med til træning. En som du kan dele dit projekt med, og som støtter dig.

Det er vigtigt at understrege at en god træningsmakker ikke nødvendigvis er din bedste ven. Dette er en faldgruppe, som man nemt kan falde i, hvis ikke man lige stopper op og tænker sig om.

En god træningsmakker er en som holder dig ansvarlig for dine målsætninger, støtter dig og får dig til at presse dig selv til træningerne. Din træningsmakker skal holde dig og sig selv ansvarlige for de mål I har!

Hvis du ikke er bange for at opsøge nye venskaber, så kan det virkelig anbefales at tage kontakt til nogen, som måske ikke er inde i din tætte inderkreds, men måske istedet i dit perifære netværk. Det kan være en af dine venner, som kender en, der gerne vil tabe sig ligesom dig selv.

7. Lav et træningsprogram.

“If you don’t plan, you plan to fail”. Dette udtryk har du måske hørt før, og det rammer også meget godt én af de problemstillinger næsten alle har for at nå deres mål: De lægger ikke en god plan for, hvordan de skal nå i mål. Hvis man ikke ved, hvor man bevæger sig hen, hvordan kan man så vide om man kommer tættere på sit mål?

Vil du gerne tabe dig? Så gå igennem skridt for skridt, hvad der skal ske i forløbet. Hvad/hvor meget skal du spise? Hvor meget skal du motionere? Hvilke styrker/svagheder har du, som kan påvirke forløbet?

Når du har gjort dette, kan du vise den til venner/familie eller nogen der er eksperter på din målsætning, hvorvidt det er en god strategi du har lagt. Få deres feedback og input. Når du så har lagt en træningsprogram for, hvordan du går til værks, er det meget lettere at forholde sig rationelt til processen og rette ind, hvis du træder ved siden af.

Når du ved, hvordan din plan helt konkret ser ud, så er det også nemmere at fastholde motivation til træning, da det hele bliver mere målrettet at forhold sig til.

8. Prioriter det vigtigste i først.

Der findes et utal af faktorer, der spiller ind på, hvorvidt du når din målsætning. Men ikke alt er lige vigtigt.I træningsverdenen er det desværre også ofte sådan, at visse faktorer får tillagt uforholdsvist meget betydning.

Det kunne eksempelvis være på brugen af kosttilskud eller hvorvidt man bør træne en øvelse med et bestemt tempo fremfor et andet. Selvfølgelig har dette også en betydning, men den må siges at være minimal sammenlignet med eksempelvis: at få trænet regelmæssigt, få 7-9 timers søvn, opretholde en sund kost etc.

Disse råd kan måske virke banale og noget, man har hørt mange gange før. Men faktum er, at man meget nemt kan blive vildledt til at træffe uhensigtsmæssige beslutninger om, hvad der er vigtigt at fokusere på.

9. Forbered dig på eventuelle udfordinger i processen.

Ingen er fejlfri, og alle vil opleve udfordringer periodevis, når man lægger sin livsstil om. Alle, som har nået et mål og lagt deres livsstil om, vil kunne nikke ja til at have mistet motivation til træning undervejs. Det er ikke her problemet ligger. Problemet ligger i to ting:

1. Man antager ikke, at man møder udfordinger.

2. Man forbereder sig ikke på eventuelle udfordringer.

Hvis ikke man planlægger efter, at der kommer til at opstå vanskelige situationer, hvor man måske mister motivation til træning, så er man dårligt forberedt. Det er noget, som virkelig kan tage pusten fra en, og man føler ikke man kan stille meget op. Så inden du går i gang med dig forløb, så sæt dig ned og identificer alt det, du kunne forestille dig, kunne blive en udfordring. Jo mere konkret og flere, du kan identificere jo bedre.

Når du står i den situation, at du har modvind, så kan du istedet tænke tilbage på “jamen jeg vidste godt en situation som denne kunne opstå. Det har jeg kalkuleret med, så det kan jeg godt komme over!”

10. Fejr din succes!

Det er vigtigt, at du anerkender dig selv for den hårde indsats, du ligger for dagen. Tålmodighed, vedholdenhed og styrke skal der til for at nå sine mål. Derfor skal du huske at rose dig selv, når det går godt. Ingen kommer igennem en livsstilsændring uden at opleve at have mistet motivation til træning.

Stop derfor op indimellem for at nyde udsigten på det bjerg, du er på vej opad. Du er kommet et langt stykke og der er måske stadig vej før du er i mål, men det er vigtigt at fejre de sejre, som du har fortjent undervejs. Det styrker troen på dig selv og dine evner til at kunne klare rejsen.

Ingen sejre er for små, så husk at ros dig selv. Det skylder du dig selv efter det hårde arbejde!

Er du gået i stå og mangler hjælp?

KONTAKT